ARKIV FORSIDER
Her kan du se foreningens allerførste forside fra Juli 2004 og frem siden vores start på internettet... :-)

MARTS


 

Årest grill og laserskydning igen med stor succes... (Klik for at set billedet stort )
 
Årets Elgbaneskydning blev igen i år en rigtig hyggelig dag med masser af laserskydning, mad
og hygge. I år var Lars Jønsson bedst skydende og han løb med pokalen for 4. gang, tillykke til Lars.

Planen for næste sæsons aktiviteter er klar og den sendes derfor ud om kort tid til alle medlemmer.
Bestyrelsen håber, at ved at være ude i god tid med næste sæsons aktiviteter, at vores medlemmer
så har mulighed for, at planlægge dem ind i en ellers travl hverdag, så vi ser rigtig mange til jagtxer
og foreningsarrangementer i den kommende sæson

Næste gang der sker noget i foreningen, det er når DJ afvikler jagtfeltskydning i Jægerspris.
Vi stiller forhåbentlig igen i år med et hold. Det er altid en hyggelig dag med mulighed for gode
skydninger til forskellige mål på forskellige afstande.
Vær obs på tilmelding, hvis man ønsker at skyde til udtagelse i Ulfborg (DM), se mere i bagposten
af Jæger. Vi afslutter skydningen med grill mm i det grønne og det er altid hyggeligt.
Se mere i det nye program, som udsendes i disse dage.

Hilsen

Bestyrelsen


 

MAJ


Alle der var ude d. 16. maj om morgenen oplevede en morgenstund fra sin bedste side.
Morgendisen hang over engene, fuglene var aktive, harerne sad i det dugvåde græs og indtog
dagens første æde og samtidig med at solen viste sine første stråler, så anede man råvildtet ligeså var ude,
2 flotte råer gik først som skygger, men som tågen lettede, blev de helt synlige. Et flot syn. Jo der var meget
at nyde denne morgen. Fra kl. 05.00 begyndte man at hører de første skud, nogle langt væk og andre tættere på.

Kl. 05.27 bragede der et skud fra vores eget jagt område, så stiger ens opmærksomhed straks og man får hurtigt
sendt en SMS "skød du?". Jeg var så heldig at være på jagt med vores alle sammens Christina, kasserer i ASJF
denne morgen. Hun havde netop nedlagt sin første buk, endda en flot seksender. Som man kan se på billedet,
hvor hun sidder sammen med bukken på findestedet, så er glæden svær at skjule. Bukken var faldet for en
meget flot bladkugle, som sad meget præcist i hjertet af dyret, en meget flot debut.

Arbejdet med istandsættelse af foreningens nye klubhus skrider fremad.


 

(c) Kenneth Estrup ken@neth.dk
APRIL

 

Vores første klubhus...                                               
 

Vi er nu godt i gang med renovering af foreningens nye klubhus.

Efter to arbejdsdage med god opbakning fra foreningens medlemmer er vi nu så langt, at næste step er opsætning af nye gipslofter. Herefter er planen at væggene skal repareres for små huller og efterfølgende males. Dette arbejde skulle meget gerne være tilendebragt inden d. 16. maj, så vi kan holde bukkebrunch i næsten færdige lokaler.

For at vi kan komme videre med projektet, så er følgende dage planlagt til arbejdsdage:
Tirsdag 15. april kl. 17:00
Lørdag 26. april kl. 09:00
Tirsdag 29. april kl. 17:00
Tirsdag 06. maj kl. 17:00

Alle er velkomne til at komme og give en hånd med og har man mulighed for at tage sin trailer med, så vil det være helt fint, da vi pt har en del affald som skal køres bort.

Vi håber på din opbakning til at være med til at skabe rammerne for vores nye klubhus.
Byd ind med et par timer eller hvad du nu har af tid, det gør en forskel.

På bestyrelsens vegne
Jan Bloch, formand


 

(c) Kenneth Estrup ken@neth.dk
FEBRUAR

 

Næste års plan for arrangementer i ASJF er nu sendt ud til alle medlemmer og ligeledes er planen lagt på hjemmesiden. (Se under arrangementer). Der er nye tiltag, tur til Knud Rasmussen museet og krudtværket, afsluttende med medbragt frokost i det grønne og tur til skydebiograf lige udenfor Helsingborg og der er de sikre, gravjagter, fællesjagter, jægeraftener og div. skydetræninger. Det er bestyrelsens håb, at der er noget for enhver smag og vi håber da også på opbakning til de forskellige arrangementer der kommer.

Lørdag d. 15. Marts blev den årlige Elgbaneskydning afviklet, her er der totalt udsolgt, der var er endda deltagerrekord. Det var en fornøjelse for os alle denne dag, som vanligt blev afviklet i godt vejr og godt ikke mindst kammeratskab.
Se billeder og video fra dagen under "Foto Galleri".

NYT KLUBHUS
ASJF er ligeledes i disse måneder i gang med at klargøre sit første klubhus nogensinde.
Der er planlagt arbejdsdage d. 22. Marts og d. 5. April. Begge dage fra kl. 09.30.
Har man lyst til at give en hånd med eller bare har lyst til at kigge forbi, så er man meget velkommen.
Huset ligger på Rævegravsvej 9 og er kendt som Skytternes tidligere skydebane hus (200 m banen)
Skulle man som medlem eller jæger ligge inde med noget, som har historie eller tilknytning til ASJF, eller måske billeder fra tidligere jagter/arrangementer i ASJF, så vil vi være glade, hvis man vil skænke det til væggene i klubhuset.
(Ring Formanden på 29670609 hvis du ligger inde med noget, som kunne pynte i vores nye klubhus)

På bestyrelsens vegne
Jan Bloch, formand

 

Se filmen her fra Elgbane og Laser skydningen. Du kan finde andre videoklip under "Foto Galleri".


 

(c) Kenneth Estrup ken@neth.dk
JANUAR

Årets sidste rævejagt...


Sæsonens sidste rævejagt bød på frostgrader og hård vind – men tørt.
Der var 2 hold af sted med 2-3 skytter på hver hold, men det var kun det
ene hold som oplevede de røde snu ræve. Desværre var rævene for snu og
ikke mindst lynhurtige – så der var ingen ræve på paraden.
Men holdet fik 2 ræve af hver deres grav. Jagten og sæsonen blev afsluttet
på behørig vis med grillpølser i Thorkilds garage.

Knæk og bræk i den kommende sæson.

På bestyrelsens vegne
Christina


 

(c) Kenneth Estrup ken@neth.dk
Lørdag d. 19 oktober havde ASJF sin første fællesjagt.
Mange var mødt frem med forventning om en god dag i godt selskab.
Vejret var fint og der var varslet mange fasaner hjemme i mosen på Brudegård.
Netop mosen på Brudegård var dagens første såt. Fasanerne var dog ikke hjemme,
hvilket hvor gode fasanpasser, Birger, ikke kunne forstå. Dagen før havde der
været mere end 20 fasaner tilstede i mosen, da han var forbi for at fodre.
Vi fik dog omkring 10 fasaner at se, men de fløj pænt videre til de omkringliggende
remisser og hegn. Dagen bød på premiere på nyt revir. Turen gik nu til Damvejen,
hvor Mogens Sørensen havde åbnet op for, at vi kunne gå hans arealer igennem for ræv.
Området er et rigtigt godt område for ræv, men trods vor anstrengelser, så var heldet
ikke med os denne dag. Stor tak til Mogens for hans gæstfrihed overfor vores forening
og medlemmer, som fik en ekstra god oplevelse af et nyt område, som flot er anlagt med
jagt for øje.Dagens næste såt var mosen på Hestehavegård, her plejer vi som regel,
at opleve fugle, men også her var "de fløjet". Dagens sidste såt var på Egerød, her
var der som vanligt aktivitet. Vi oplevede både ænder, råvildt og fasaner. Det blev
til en enkelt fasan da såten var overstået.
Vi afsluttede dagen med fælles frokost ved klubhuset og her blev bla de manglende
fasaner på Brudegård diskuteret :-)
Næste arrangement i foreningen er "praleaften" d. 20 november i klubhuset.
Der er varslet fremvisning af flotte trofæer, så kom og hør de spændende historier
der ligger bag. Vi skal også se en spændende jagt film og der vil være kaffe med kage til.
Der vil sikkert også blive fortalt historier fra denne sæsons jagter, så der vil være noget for en hver.

Hilsen
Bestyrelsen

 

(c) Kenneth Estrup ken@neth.dk

Generalforsamling 2013

Nyt æresmedlem
På den netop afholdte generalforsamling i foreningen, ønskede Thorkil Jørgensen at træde ud
af bestyrelsen. Thorkil havde da siddet i bestyrelsen i samlet 29 år.
Derfor havde en enig bestyrelse besluttet, at udnævne Thorkil til æresmedlem af Alsønderup
Jagtforening for et langt og loyalt arbejde for foreningen. Der skal lyde en meget stor tak til
Thorkil for hans store indsats gennem alle disse år, hvor han har været med til, at styrer
økonomien, lave et hav af arrangementer, planlægge jagtstier, udsætte fasaner, være tovholder
på skydearrangementer osv osv. Efter overrækkelse af diplom og nål, modtog Thorkil stående
applaus fra de øvrige fremmødte. Ny i bestyrelsen bliver Rene Frederiksen, som går ind som
menigt bestyrelsesmedlem. Rene vil sammen med Lars, stå for rævegrave, planlægning og
afvikling af jagter på disse. Vi ønsker Rene velkommen og glæder os til samarbejdet. 

Ny sæson
Vi står nu foran en spændende ny sæson med adgang til nye jagt arealer på vores to fællesjagter.
Vi håber derfor, at se nye som gamle medlemmer på netop disse to jagter.
Vores rævegrave er også klargjorte til en ny sæson og vi krydser fingre for, at vi vil opleve ræv fra
disse i år. Til vor praleaften, der ved vi allerede nu, at der vil blive præsenteret trofæer i
medaljeklassen. Her glæder vi os særligt meget til, at hører de spændende beretninger om de
enkelte trofæer. Vi har planlagt film bla. fra jagt i Namibia. Vi håber at se mange af jer til denne
hyggelige aften.
Som det blev oplyst på generalforsamlingen, så har JKF Hillerød indgået aftale med kommunen om,
at der må drives jagt på udpegede kommunale arealer. Pladserne fordeles fortrinsvis til nyjægere,
men man vil også tilbyde pladser til ældre medlemmer af de fem jagtforeninger der er i kommunen.
Når vi kender dato og sted, så vil vi oplyse på hjemmesiden, hvem der skal afsted på disse jagter,
ligeledes som vi oplyser dato og sted på de traditionelle skovjagter, hvor vi sædvanligvis har en plads
på hver af de to årlige jagter. Som de tidligere år, så går pladserne til dem, som er aktive og som
kommer til foreningens arrangementer. Vi ønsker dermed, at påskønne den aktive jæger.

Knæk og bræk til alle
Hilsen Bestyrelsen

 


 

(c) Kenneth Estrup ken@neth.dk
AUGUST / SEPTEMBER

Jægerspris skydeterræn til den årlige jagtfeltskydning...

Søndag d. 9. juni mødtes 16 medlemmer i Jægerspris skydeterræn til den årlige jagtfeltskydning under kreds 7.
Vejret var strålende og vi startede dagen med et mindre fælles morgenbord, derefter gik det ud i terrænet, hvor 6 skydepladser skulle besøges. På hver plads skulle der afgives 6 skud ialt. Der var 2 skiver pr. stand, så det var 3 skud til hver skive på tid, typisk mellem 120 - 180 sek.

Bestyrelsen havde indlagt en lille intern klubkonkurrence for vor medlemmer, hertil var der skaffet præmier.
Vinder af konkurrencen blev Rolf Hagstrøm og derefter kom Bente Post og Karin Jul, Jan Bloch og Henrik Jul.
Efter skydningen mødtes vi igen og grillen blev startet op og alle hyggede sig i det gode vejr.
En super hyggelig dag, som bliver arrangeret igen til næste år.

Bestyrelsen


 

(c) Kenneth Estrup ken@neth.dk
MAJ

Bukkebrunch d. 16. maj hos Jan Bloch...

D. 16 maj var mange af os, der går på jagt med riffel ude tidlig om morgenen for, at se om nu bukken skulle vise sig. Mange havde forhåbentlig en dejlig og oplevelsesrig morgenstund. Alle der mødte op til bukkebrunch, kunne dog også fortælle om mange skud i det område de hver især havde været i. Det blev da også ved skuddene, for buk var der desværre ingen der havde været heldig at nedlægge. Det lagde dog på ingen måde en dæmper på hyggen og de gode historier, der som vanligt blev fortalt på tværs af bordet. Dejligt med det pæne fremmøde, det gav os alle en rigtig hyggelig formiddag.

Knæk og bræk fortsat til alle der fortsat jagter en god sommerbuk.


Bestyrelsen
 

 

(c) Kenneth Estrup ken@neth.dk
JANUAR > APRIL

JAGTFELTSKYDNING søndag d. 9. juni i Jægerspris

Årets jagtfeltskydning afvikles igen i år i terrænerne på Jægerspris skydeterræn.
Sidste år stillede vor forening med hele 14 skytter og vi havde alle en fantastisk dag.
Håbet er, at vi igen i år stiller med samme antal helst flere. Da vi ligesom sidste år afholdt en intern skydekonkurrence mellem vor medlemmer i vor forening, så vil vi igen i år gentage denne succes og der vil være gode præmier til de 4 bedst placerede. Dagen er med 6 forskellige skydeposter, hvor der skydes på forskellige afstande, lige fra 25 m og op til 320 m. Der skydes til vildt skiver i naturlig størrelse. Alle kan være med og det er virkelig et godt arrangement, hvor man som deltager får god skydetræning. 
Der er bindende tilmelding til Jan Bloch på 2967 0609 eller på langulla@mail.dk senest d. 9. marts (samme dag vi afholder Elgbaneskydning i TJ's garage) Vi er ude i god tid med dette arrangement, da vi ved der er mange der tilmelder sig denne dag, så hurtig tilmelding er nødvendig for, at vi kan være sikre på at få jer alle med. Bliver man forhindret i at deltage, så må man selv finde en anden eller betale deltager gebyret. Tilmelding er lukket.

Netop afholdte JAGT, Vildt & Våben messe 2013 i Hillerød fik mange besøgende.
Flere benyttede sig også af muligheden for at prøve den mobile lerduebane,
her er det Mads Tarstrup der snupper en serie. Flere forskellige haglvåben producenter
havde stillet grejet til rådighed, så der man kunne prøve nogle af de dyre modeller.


 

(c) Kenneth Estrup ken@neth.dk
DECEMBER
Onsdag d. 21-11 var der prale og film aften i klubhuset.
Aftenen startede med en spændende jagtfilm fra jagt i Polen på Buk, Kronhjort og Vildsvin.
Filmen viste mange spændende jagt situationer og flotte natur billeder krydret med Jægernes egne
fortællinger om de forskellige jagtlige oplevelser. Efter filmen blev der fortalt historier og fremvist trofæer fra sommerens bukkejagter. Rigtig flotte opsatser blev vist frem, bla 2 medaljebukke, skudt af Allan Martensen gjorde indtryk. Alle havde en spændende historie til netop den buk, som den enkelte havde nedlagt.

Et par af oplevelserne/jagterne havde udløst brug af schweiss hundefører, ikke pga af dårlig skydning, men pga af at bukken havde været i stand til at løbe fra anskudsstedet. Bukkene blev fundet forendt i alle tilfælde og det er glædeligt, at hører, at vi som jægere opfører os korrekt og gør brug af schweiss hund, når bukken ikke lige ligger på stedet som forventet. Birger Larsen havde medbragt et flot trofæ, en stor 14 ender kronhjort nedlagt af hans søn, Henrik.
Henrik havde været ude morgen og aften i flere dage og til sidst lykkedes det ham at nedlægge denne store hjort. En kronhjort er stor og det fik både Henrik og Birger at føle, da de ikke var i stand til
at slæbe hjorten ud af den mose, som den var forendt i. De måtte i stedet partere hjorten på stedet for at få den med hjem. Jo der blev arbejdet for sagen og i følge Birger så var de først hjemme kl 02:00 om natten.

 

(c) Kenneth Estrup ken@neth.dk
NOVEMBER
16 mand mødte op til årets første drivjagt lørdag d. 20. oktober i Alsønderup Jagtforening.
Som vanligt mødtes vi alle på Hestehavegård, hvor der blev budt velkommen.
Efter parolen drog alle så afsted på de planlagte 8 såter. Vejret viste sig fra sin gode side,
i løbet af formiddagen blev det varmere og varmere og for dem som drev igennem, blev det en varm dag.
En del råvildt blev set over dagen, de var dog ikke til afskydning på dagens jagt, men er altid et dejligt syn,
når eksempelvis en Rå med lam forlader en såt for at sikre sig i nabo remissen.
Foreningens udsatte fasaner viste sig ikke for voldsomt i de enkelte såter, men blev dog set og hundene
fik da også rejst en 4-5 stykker, som fløj flot til skytterne, men undtagen en enkelt, fløj lige så flot videre.
Dem håber vi så at kunne gense på næste forenings jagt :-). Dagens jagt sluttede med parade, hvor dagens udbytte var lagt frem. En ræv og en fasankok blev det til. Derefter blev frokosten indtaget ved klubhuset og snakken gik med dagens oplevelser og ikke mindst beretninger fra tidligere jagter.

Husk vores næste arrangementer, drivjagt og praleaften. Se under arrangementer.

Fortsat knæk og bræk til alle
Hilsen bestyrelsen


Se flere billeder fra arrangementet, kig under "Foto Galleri"

 

(c) Kenneth Estrup ken@neth.dk
SEPTEMBER
 

Fasankiggetur med meget overvældende deltagelse

Årets fasankiggertur blev afviklet i år onsdag d. 8. august med udgangspunkt fra "Brudegård" som vanligt.
I år slog vi alle rekorder omkring deltagerantal, vi var 57 tilmeldte, som gik samlet til Fasan voileren,
som var opstillet ved Nejede Vester skov. Efter at have nydt synet af 25 flotte fasankyllinger, så gik det
retur til Brudegård, hvor der var dækket op og godt gang i grillene. Alle fik bænket sig og maden blev
serveret med enten øl eller vin til. Det er vores håb, at alle havde en hyggelig aften.

Bestyrelsen vil endnu engang takke de nye ejere af Brudegård for, at vi måtte låne deres garage til dette
arrangement.

Hilsen Bestyrelsen
Se flere billeder fra arrangementet, kig under "Foto Galleri"

GENERALFORSAMLING
Tiden nærmer sig årets generalforsamling og de traditionsrige gule ærter med sul.
Husk at tilmelde dig, se under arrangementer. Vi er en lille forening sammenlignet med andre, men på generalforsamlingen kan du hører om, hvor vi har været størst i løbet af året.

Vel mødt til alle tordag d. 27. september i klubhuset.

Venlig hilsen
Bestyrelsen


 

(c) Kenneth Estrup ken@neth.dk
JULI 2012

D. 16 maj kl 09:00 var der fælles morgenbord hos Sonny på Lykkesholm for foreningens medlemmer.
Her blev der fortalt om morgenens oplevelser og en enkelt buk på paraden var der også, nedlagt af Rene.
Dette samvær efter præmiere morgenen på årets buk er altid hyggelig og selv jægere der ikke havde været ude, dukkede også op. 
Tak til Sonny for igen at lægge hus til, vi kommer gerne igen til næste år :-)

Søndag d. 24 juni var 14 af foreningens medlemmer til årets jagtfeltskydning i Jægerspris arrangeret af Kreds 7. Det at vores relative lille forening stiller så mange mand, må siges at være flot, vi var den forening der stillede med flest skytter, meget flot, jeg er sikker på, at vi er med igen til næste år måske med endnu flere skytter. 
Vejret på dagen var ikke det bedste, det regnede fra vi kom til vi kørte hjem, men trods dette så var humøret højt og vi havde en rigtig hyggelig dag med masser af spændende skydning.
Der var arrangeret en lille intern konkurrence for ASJF skytter og her delte Karin Juul og Lars Jønsson 1. pladsen, hver med 108 point. Allan Martensen tog 2. pladsen med 97 point og Niels Nielsen tog 3. pladsen med 81 point. Tillykke til alle.

Næste arrangement i foreningen bliver "Fasankiggerturen". I år skal vi på nye terrænger, da årets fasanudsætning er flyttet i forhold til sidste år, så der bliver nyt at se på og måske en lille historie
fra Birger om årets projekt.
Vi mødes på "Brydegård" i Alsønderup kl. 18.00 hvor vi i samlet flok drager ud for at se på naturen og de udsatte fasaner og når vi vender tilbage, så er grillene startet op og der bliver serveret lidt lækkert fra disse. Husk tilmelding til Thorkil (se under arrangementer)

Fortsat knæk og bræk og god sommer til alle

Bestyrelsen

 

MAJ 2012

Indskydning og Elgskydning på Kbh. Skydebaner bliver mandag d. 7. maj.Her har du muligheden for at få skudt din riffel ind under rolige og gode forhold.
Aftenen er et lukket arrangement, derfor vil du ikke opleve et mylder af jægere, som skal skyde ind. Efter indskydning kan man skyde til løbende Elg. Arrangementet starter kl. 16:00 og slutter kl. 20:00. Prisen er 80 kr. pr. person.
Se under arrangementer for yderligere oplysninger.


Bukkejagten står for døren.
En ny spændende bukkejagt sæson er lige om hjørnet. Indskydning, klargøring og alle de sædvanlige forberedelser er i gang. Mange har sikkert igennem den seneste tid været på ”kajetur” for, at spotte hvor bukken går.
Alle der dyrker riffeljagten ved hvor spændende bukkejagten er og har sikkert derfor allerede de første forventninger til d. 16. maj om morgenen.En ting er sikkert, alle der er ude om morgenen d. 16.maj er alle velkommen
kl. 09:00 på Åsvinget 23 (Lykkesholm) hos Sonny, hvor et veldækket morgenbord vil være klar. Du medbringer kun selv kaffen. HUSK TILMELDING. Se under arrangementer.
D. 24. juni afholder Kreds 7 jagtfeltskydning
på militærets arealer ved Jægerspris.
Alsønderup Jagtforening stiller i år med 15 skytter, 3 hold, hvilket må siges at være utrolig flot. Sidste år blev skydningen afviklet i perfekt vejr, vi håber på at det gentager sig.
Fasankiggerturen
bliver igen i år på Brudegård. Der vil sædvanen tro, blive serveret grillmad, når vi vender tilbage vandreturen. Vi mødes på gården kl. 18.00
Yderligere oplysninger kan ses under arrangementer, hvor tlf. nr. mm også kan ses på kontaktpersoner.

Knæk og bræk / Bestyrelsen

Man skal ikke sjuske med skud "forbi", men eftersøge med en Schweiss hund : Se tlf numre her
print det ud og tag det med på dine jagt ture, det kan gå jo galt for alle, men det undskylder
ikke jægeren i ikke at tilkalde en SCHWEISS hund og fører.


 

FEBRUAR 2012

Elgbaneskydning  lørdag d. 10. marts.

Traditionen tro så afholdes den årlige elgbaneskydning i Thorkils garage og der er som vanligt mødetid kl. 08:30. Dagen starter med stort fælles morgenbord med det hele, derefter skydes indledende runder.
omkring kl. 12:30 serveres der forskelligt slags kød fra grillen med diverse tilbehør.
Efter spisningen skydes der finalerunde og det plejer ikke at være kedeligt, tværtimod.
som noget nyt i år, så vil der over dagen være mulighed for at skyde laserskydning på duer og vildsvin (på bane 2).
Der er tilmelding til denne dag, så skynd dig at ringe til Thorkil, da der er loft på deltager antal.

Planen for sæsonen 2012/13 er klar.
Se hele næste sæsons plan under arrangementer og reserver allerede nu de dage, hvor du vil på jagt med dine jagt kammerater i ASJF. Til næste sæson er der planlagt 4 gravjagter på ræv og som noget nyt så griller vi på den sidste af disse jagter, så her skal ikke medbringes madpakke.
Holdet der tager rundt og renoverer vores grave, vil som noget nyt i år sende et kamera igennem alle gravene.
Dette vil give et perfekt overblik over hvilke grave der skal prioteres. Så når der igen kaldes til arbejdsdage på vores rævegrave, så ved vi lige præcis hvilke der skal laves / ordnes.  Vi håber, at du som medlem også her vil byde ind med din arbejdskraft og ligesom sidste sæson, så afslutter vi med grill.
Bukkejagt 16. maj alle der har tid og lyst er velkommen til bukkebrunch på Åsvinget 23 hos Sonny kl. 09:00
Husk der er tilmelding, se under arrangementer.
hilsen
Bestyrelsen


 

JANUAR 2012


FISKETUR PÅ SUNDET !


Lørdag d. 18. februar arrangerer foreningen fisketur på sundet.
Vi mødes kl. 07:00 og tager ud på en formiddags tur efter sild og torsk.
Har du lyst til at tage med, så tilmeld dig til Jan Bloch på 2967 0609.
Her vil du også få nærmere oplysninger om turen.
Tilmelding er bindende.

Husk rævejagterne i januar, 7 og 28 januar, sædvanen tro kl. 08:30 i Thorkils garage.

På gensyn
Bestyrelsen

 

Se i øvrigt under arrangementer.


 

DECEMBER 2011

Foreningens medlemmer og jeres familier ønskes en glædelig jul og et godt nytår

Gå ikke glip af det nye års første gravjagt.
Lørdag d. 7 Januar 2012 .

Gravene er ordnet og der er dækket op til frokost som sædvanligt i Thorkils garage.
Vi mødes kl. 08:30. Husk madpakken.
D. 23 november var der prale og Jægerhyggeaften i klubhuset på Alsønderup Skole.
Aftenen var meget hyggelig, der var et flot fremmøde og derfor fik vi flere gode historier, da der var ca. 10 trofæer der skulle fortælles historier om. Inden ”praleriet” blev der vist film fra Hjortebrunst turen i Dyrehaven i september, hvor rigtig mange af foreningens medlemmer var med.

Vi var så heldige, at vi fik lov at opleve den største buk der er nedlagt af en dansk jæger. Den var nedlagt d. 17. september i år i Sverige. Billedet siger vidst alt. Bukken skulle være den 6. største opmålte buk i verden.  Vægten var på over 800 G og den var opmålt til over 230 point. 

Bestyrelsen


 

OKTOBER 2011

Der er sket meget i foreningen, siden hjemmesiden sidst blev opdateret.
Vor medlemmer Karin og Henrik Juul har været til DM i jagtfeltskydning i Ulfborg.
De fik begge placeringer i den bedre halvdel, Karin blev nr. 10 og Henrik nr. 18. Flot resultat, set i lyset af det store deltagerantal. Bente Post, som er ekstraordinært medlem i vor forening, blev danmarksmester, Tillykke flot gået.
D. 20 september var der tur til Jægersborg Dyrehave. Ca. 30 personer mødte op ved Peter Liebs Hus kl. 17.50, derfra gik det rundt i Dyrehaven sammen med Torben Christiansen fra Skov og Naturstyrelsen, som viste rundt og øste af sin spændende viden om Krondyrene. En meget spændende tur, hvor vi virkelig oplevede Kronhjortene i brunst.
Efter rundturen, blev der serveret en øl eller vand inden det gik hjemover igen.

D. 21 september afholdtes den årlige Generalforsamling i Klubhuset på Baunevej i Alsønderup. Vi var 22 medlemmer, som var mødt op til denne aften, hvor der som vanligt blev serveret gule ærter med tilbehør efter generalforsamlingen. Kort kan fortælles fra generalforsamlingen, så har vor forening en sund økonomi, en god opbakning til arrangementerne, hvor det er glædeligt, at så mange pårørende, koner, kærester, mænd deltager udover vor menige medlemmer.
Til sidst, så husk vor næste arrangement, som er d. 1. oktober kl. 09:00 på Hestehavegård. Her afvikles årets første Fællesjagt. Husk madpakken og kaffen. Medbring gerne hund.

Vil du vide mere, så se under arrangementer 
Knæk og bræk til alle, håber i får en god og spændende sæsson.

Bestyrelsen


 

JULI 2011

Søndag d. 26 juni afviklede kreds 7 den årlige jagtfeltskydning. Skydningen foregik på militærets øvelsesterræner ved Jægerspris. Der var i alt arrangeret 6 poster rundt på terrænet, hvor der skulle skydes til forskellige vildtskiver på forskellige afstande. Der blev skudt på afstande fra 40 m og helt op til 300 m. På hver post skulle der afgives 6 skud i alt og hver post bestod af to forskellige  ”mål”. Der skulle på tid afgives 3 skud til hvert mål og der blev derefter talt point. Sværhedsgraden var rimelig stor, da træfområderne (målskiven) på dyrene ikke var særlig store, her blev bukkene skilt fra fårene, den enkelte skytte fik afprøvet sine grænser for skud på lange afstande.

Fra Alsønderup Jagtforening deltog Karin og Henrik Juul, Thorkil, Birger, Rune og Jan. Henrik og Karin var godt skydende på dagen og de opnåede point, så de gik videre til DM i Ulfborg. Karin som først startede seriøst sidste år med at skyde, sluttede på en meget flot 2. plads. Tillykke med resultatet og held og lykke i Ulfborg.  

Dagen var vel tilrettelagt og de planlagte tider blev overholdt, så os der var med havde en rigtig dejlig dag i godt vejr og Alsønderup Jagtforening blev repræsenteret på fornemste vis med to deltagere der gik videre til DM.

Fortsat god sommer
Bestyrelsen 


 

MAJ 2011
 

Hvilket pragtfuldt vejr jeg sidder og skriver dette indlæg til hjemmesiden i.

Solen skinner og fuglene synger for fuld hals, man kan ikke andet end glæde sig over den kommende tid. Den 11. maj afholdes den årlige nattergaletur. Denne tur plejer, at være rigtig hyggelig og vejret er som regel med os. Husk tilmelding til Thorkil, hvis man vil med.
Mange har igennem den senere tid forberedt sig på bukkejagten. Ens revir er gjort klar, stiger/tårne er efterset og man har med garanti spottet en buk, måske to på ens område. Forventningens glæde er stor hos mange af os. Knæk og bræk til alle jer der skal ud d. 16. maj.
Husk at tælle kronvildt, hvis du er heldig, at se noget denne dag. Skulle du se kronvildt, så må det meget gerne indberettes. Se mere i det nye” Jæger”, hvor det er beskrevet hvordan man gør eller ring til Jan Bloch for yderligere.
Er du heldig, at nedlægge buk d. 16. maj om morgenen og du brænder for, at vise den frem incl fortælle historien omkring jagten, så har du chancen hos Sonny,  Åsvinget 1, Lykkesholm, hvor der er fælles morgenbord fra kl. 09:00. Husk kaffen.

Se mere under arrangementer, hvor ovenstående er omtalt.

Hilsen
Bestyrelsen

Jan B


 

APRIL 2011
Bestyrelsen har lagt sidste hånd på programmet for næste sæson, som bla byder på en nyhed. Vi har været heldige, at kunne booke os ind til en rundtur i Dyrehaven til efteråret, hvor kronhjorten som bekendt er i brunst. Rundturen vil foregå sammen med Torben Christensen fra Dyrehaven, som nok er en af de personer der ved mest om kronvildtet i DK. Han kan sikkert fortælle nogle spændende historier om de store hjorte der er nedlagt gennem tiderne, bla af Kongehuset.
Tiden nærmer sig maj måned, mange er sikkert i gang med, at forberede årets bukkejagt. Har du ikke fået skudt ind endnu eller ønsker du bare at træne, så er der rigtig gode muligheder, både på Kbh. Skydebaneanlæg eller på Hanebjerg Skydecenter. Ovenstående er blot et udpluk af sæsonens forskellige arrangementer, du kan se det fulde program under arrangementer.

Husk vores tema ”Salg-Køb-Byt” stadig kører. Har du noget jagtudstyr, et hundebur, en skydestige eller noget andet du vil af med, så send en mail til Kenneth Estrup, gerne med et billede af det, som du ønsker sat til salg, så bliver det sat på hjemmesiden og husk det er gratis at annoncere på vores hjemmeside. ksb@asjf.dk.

Den sidste weekend i april er der stor jagtmesse i Frederiksborg centeret i Hillerød. Vi er repræsenteret via en fælles folder, som er fremstillet til lejligheden. Folderen indeholder en lille beskrivelse af de jagtforeninger der er i Hillerød Kommune og vil blive udleveret fra JKF standen, hvor vi også vil være repræsenteret fredag. Henrik og Karin Juul vil passe standen denne dag. Har du planer om, at skal besøge jagtmessen, så kan du få tilsendt rabatbilletter ved, at skrive til langulla@mail.dk så vil du modtage messekatalog og rabatbilletter.

 

MARTS 2011

Selvom jagtsæsonen nu er slut, så foregår der stadig meget i kulisserne.
Der har været afholdt møde i JKF d. 1. februar. (Jægernes Kommunale Fællesråd). Der var valg til formandsposten, ny formand blev Christian Færch Jensen fra / HJF.

Vi har stadig Henrik Juul siddende med i bestyrelsen i JKF og har på denne
måde alle muligheder for, at være godt orienteret omkring hvad der sker i Hillerød. Mandag d. 14. februar blev der afholdt møde mellem formændene i de forskellige jagtforeninger, som tidligere var under region 13.
Disse møder er frivillige om man vil deltage i, men her er der igen en mulighed for, at dele synspunkter, holde sig orienteret om hvad der rører sig og vi kan foreningerne imellem arbejde sammen om et fælles mål.
Søndag d. 6. marts er der ordinær Kredsmøde for kreds 7 i Mørkøv.
Undertegnede og Henrik Juul vil deltage fra ASJF.
På nuværende tidspunkt, så ved vi, at Leif Engsby ikke genopstiller til formandsposten, så her skal der vælges en ny. Mere om kredsmødet, når vi har været til det.

Bestyrelsen i ASJF samles d. 13. april til bestyrelsesmøde, hvor vi vil planlægge den næste sæsons arrangementer.
Allerede nu kan vi melde ud, at der vil kører en kampagne sommeren over på hjemmesiden, som går på "Køb / Salg Bytte "
Vi har alle et eller andet liggende i vores gemmer, som sikkert kunne komme andre til gavn, en skydestok, kniv, kikkert, haglbøsse, jagttøj, hundekurv/bur, patroner, våbenskab osv. Vi siger godt nok, at vores kvinder kan finde ud af, "at bruge penge", men det kan mænd også, har det vist sig, vi bruger dem bare på jagtudstyr mm. så se at få fundet det frem, som ikke bruges mere og send en mail til Kenneth Estrup på ksb@asjf.dk gerne med billede, det giver bedre mulighed for et hurtig salg.

Hilsen
Bestyrelsen
Jan Bloch


 

Sæson 2010/11 er overstået

Vi er nu igennem endnu en jagtsæson.
Har den varet længe nok eller kan vi mærke, at vi for år tilbage mistede en måned af due jagten. Personligt mener jeg, at vi mistede meget, da due jagten blev en måned kortere, og jeg har endda ikke været med dengang man måtte jage fra 1. august. Mange gode jagt oplevelser, flot efterårsjagt, gode hundeapporteringer og ikke mindst gode jagt kammeratlige timer har vi ”mistet”. Duerne er nu i stærk fremgang og man taler nu om regulering. Mon vi om få år vil opleve, at due jagten vender tilbage med start fra 1. sept.
Jagten på gæs blev jo udvidet for år tilbage, så man kan jo håbe.
I løbet af sæsonen har der sædvanen tro været afviklet gravjagter i Alsønderup jagtforening. Altid med hyggeligt samvær, men desværre har der ikke været ræv på paraden på de 3 jagter, som der har været afholdt.
Ræven har jo, som alle ved, været ramt af skab og det tyder på, at det er på vej frem igen. Vi må nok indstille os på, at der går et par sæsoner, før vi oplever ræve som i ”gamle dage”. I stedet kan vi glæde os over, at opleve, at haren ses mere og mere og råvildtet er jo som bekendt stadig stigende i antal.
Trods manglen på ræve, så møder vores medlemmer stadig op. Det må være fordi vi har et godt kammeratskab og folk hygger sig, det er i hvert fald hvad jeg hører og hvad jeg også selv oplever.

Bestyrelsen

Alsønderup Sogn jagtforening.


 


Julen 2010


Vi er alle ved at være godt igennem jagtsæsonen 2010/2011, alle forhåbentlig med gode og spændende oplevelser ude i vores danske natur.

Det er bestyrelsens håb, at alle der har deltaget i foreningens jagter og arrangementer, har haft nogle hyggelige stunder, ikke mindst i kammeratligt samvær.

Vores forening er ikke blandt de største rent medlemsmæssigt, men vi har et flot fremmøde ved fællesjagter og andre arrangementer, målt i forhold til andre foreninger, som er væsentligt større end vores.

Den gode stemning, som vi har eksempelvis på vores nattergale ture og gravjagterne, er vigtig, at vi værner om. Det er bestyrelsens mål, at vi fremadrettet kan lave gode og spændende arrangementer, hvor endnu flere har lyst til at komme.

Bestyrelsen vil gerne ønske alle en rigtig god jul samt et godt nytår, med håbet om et glædeligt gensyn i det nye år, til flere fælles oplevelser.

Bestyrelsen

Alsønderup Sogn jagtforening.


 



Årets anden drivjagt i Jagtforeningen.
Jagten 6. november 2010

Morgenen startede med let overskyet vejr, men holdt dog tørt – så længe det varede. Da vi bankede på hos Jacob Mortensen for at melde vores ankomst, spurgte han om vi ikke kunne hjælpe ham med afskyde noget råvildt hos Flemming og Carsten Lynge i deres indhegninger med juletræer.

Så da alle mand var mødt op – kørte vi i samlet trop til Flemming Lynge.  Jacob fik sat jægerne på poster og hundefolket afventede nærmere instruks. Hundene blev sendt igennem. Desværre fik vi ikke set noget råvildt. Der kom en enkel sneppe frem og var ved at torpedere Birger.
Efterfølgende kørte vi til Carsten Lynge for at gå hans store stykke igennem.
Denne gang var der vildt at spotte imellem granerne. Så Jacob fik skudt en flot han-ræv. Men der var desværre ingen jægere som fik skudhold til de 4 stykker råvildt der blev set.  Efterfølgende kørte vi til grusgraven ved Brudegård. Fik sendt hundene igennem mosen – men desværre stak en fasankok af og snød 2 jægere. Men det blev dog til en fasanhøne og en skade.


 



General Forsamling i Jagtforeningen.

Tulstrup d. 01.09.2010
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling.

Onsdag d. 22. september 2010 kl. 19.00i
Klubhuset, Baunevej, Alsønderup

Foreløbig dagsorden:

1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af regnskab for 2009/10.
4. Indkomne forslag.
Forslag der ønskes optaget på dagsordenen, skal være bestyrelsen i hænde
senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Birger Larsen på valg – modtager ikke genvalg.
Henrik Juhl ikke på valg.
Henning Stockflet på valg – modtager ikke genvalg.
Jan Bloch ikke på valg.
Thorkild Jørgensen ikke på valg.
6. Valg af suppleanter.
1. Suppleant: Kenneth Estrup på valg – villig til genvalg.
2. Suppleant: Lars Jønsson ikke på valg.
7. Valg af revisor og revisorsuppleant.
Revisor: Pierre Picard på valg – villig til genvalg.
Revisorsuppleant: Jan Stig-Pedersen på valg – villig til genvalg.
8. Eventuelt.

Efter generalforsamlingen vil vi servere den sædvanlige ”generalforsamlingsmenu”.
Hvis du vil deltage i spisningen, bedes du tilmelde dig til Birger Larsen på telefon
48286690 senest lørdag d.18.09.2010. Pris for menu og en øl kr. 50,00.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen


 



NATTERGALETUR

Ja som alle ved blev vi desværre på grund af vejret nød til,
at aflyse den, det er vi kede af så derfor, vil vi gerne invitere til nedenstående.
Vi har igen i år udsætning af fasaner som er 2 x 25 fugle, første hold går nu i voliere, andet hold kommer i slutningen af uge 31, derfor vil vi gerne invitere til en kombineret grill og fasan kigge tur, så alle kan se hvad det er vi går og laver.
D. 12. august 2010 kl. 18,00 møde sted ” Brudegården” Kirkevænget 5, Alsønderup.

Vi stiller bilerne på gårdspladsen, går en tur ned over marken (forudsat den er høstet ellers går vi langs vejen) ned til fasanudsætningen, så alle kan se, i mens vi går den lille tur laver vores murer kok Henrik noget lækker grill mad, hvortil der serveres kold kartoffelsalat og grøn salat, vand, øl, hvid og rødvin.

Så når vi er kommet tilbage til gården er det tid til lidt at spise og drikke samt til hygge.
Pris 50,00 kr. børn under 12 år gratis
Tilmelding er nødvendig senest 9 august 2010, til Thorkild Jørgensen 20118557-48792299 eller på
mail tj-vvs@get2net.dk


 


Maj måned står for døren...

Maj måned er for mange lig med indskydning af riffel og klargøring til bukkejagten d. 16. maj.
Vi er mange der i disse dage kører "kajeture", hvor vi prøver at spotte dyrerne på vores revirer
og forhåbentlig derved får øje på en god afskudsbar buk.

Har man muligheden, så er det værd, at lade en middel buk gå til næste år, således,
at den vokser sig stor og stærk og derved fryder ens øje, når den kommer op på væggen i ens hjem.

Bestyrelsen har for ganske nylig udsendt det kommende års program. *
Allerede d. 12 maj er der den årlige Nattergaletur, som plejer at trække mange medlemmer
med påhæng. Vi mødes ved Tibberup hus P-plads, husk tilmelding. Sædvanen tro går turen til
en grillplads i skoven, hvor vi hygger med god mad og fællessang. (se under arrangementer).

Den 16. maj er der fælles morgenbord efter bukkejagten i "Brudegårdens grusgrav" på Ravnsbjergvej.
Tag en kande kaffe med, der er morgenbrød og en lille en, husk tilmelding.
Skulle der ligge en buk på paraden, ja så er der også en historie, som vi alle glæder os til at høre.

Bestyrelsen ønsker alle en god sommer og til dem der skal ud d. 16/5. KNÆK OG BRÆK


 



Alsønderup Sogns Jagtforenings 50 års jubilæum..

Jagtsæsonen 2009/10 er sæsonen hvor foreningen kan fejre 50 års jubilæum.
I december 1959 blev de første tiltag taget til, at danne Alsønderup Sogns Jagtforening.
Den stiftende generalforsamling blev holdt d. 20. januar 1960 på Viemosegård, hvor Svend Åge Nielsen, også kaldet ”Svend Vognmand” blev valgt til formand.

Svend var meget aktiv som jæger og blandt andet kendt for sin hund Panso, som i løbet af 20 min. kunne splitte et helt bagsæde ad i Svends bil. Svend Vognmand sad som formand frem til 1978, altså i 18 år, hvor han lavede et stort stykke arbejde for foreningen. Dengang var det normalt, at børnene fik fri fra skole for, at kunne deltage som klappere ved klapjagt på ræv og skade. Disse klapjagter sluttede med fælles spisning i det gamle forsamlingshus, hvor man spiste sin medbragte mad og fik en lille en til. (Efter sigende skulle det have været nogle særdeles hyggelige fællesspisninger.)
Børnene fik ligeledes 10 øre pr. skadeæg, som de bragte til Formanden, så rederne har ikke været fredet dengang.Svend Vognmand blev efterfulgt af Legendariske Birger Larsen. Fra 1998 overtog Jacob Mortensen hvervet som formand. Jacob sad frem til 2002

Trods nedgangen i rævebestanden, så mødes der stadig talstærkt op til gravjagterne, hvor der sædvanen tro afsluttes med hyggeligt samvær og frokost i Thorkils garage i Annisse Nord.


 


SEPTEMBER-NOVEMBER

Efteråret er kommet og jagten er atter igang.

Fredag den 4. september blev arrangementet på "Jesperhus" afviklet.
Der var rigtig mange som havde tilmeldt sig og de fik alle en dejlig aften

Den 23. september afholdt ASJF den årlige generalforsamling.
Der var et rigtigt pænt fremmøde, ialt 25 personer, hvor af de 19 blev til spisning.
Der var som vanlig god og hyggelig stemning og de bestyrelsesmedlemmer
der var på valg, blev alle genvalgt. Formandens beretning og kasserens regnskab
blev godkendt og bestyrelsen vil snarest mødes for evt at konstituere sig.

Se under arrangementer hvilke datoer der er planlagt jagt i vores forening.
Allerede lørdag d. 10 oktober mødes vi til drivjagt på Hestehavegård hos Jacob Mortensen.
Husk hund og madpakke. Vi håber på godt vejr, det plejer at være en god og dejlig dag.
Håber så mange som muligt møder op.

Knæk og bræk til alle, pas på jer selv og hundene når i er på jagt i løbet af sæsonen.
Med venlig hilsen

Bestyrelsen


 


JUNI-AUGUST

Tag hele familien med på tur:

Tur / Famlie udflugt til skovridderboligen (Jesperhus)
..::
Fredag den 4. september 2009 ::..

 
Succesen fra de sidste mange år gentages på utallige opfordringer. går turen atter engang til
 ”Jesperhus” på Jespervej. Der vil igen i år, blive serveret plankelaks tilberedt over åben ild,
 med kold kartoffelsalat og tilbehør, samt efterfølgende kaffe. Vi satser på, at Helge tager
 harmonikaen med, så der kan blive sunget til kaffen. Kom og se vel nok sjællands største
 private fuglesamling og en helt speciel genopbygning af ”jesperhus”

Tilmelding senest d. 1 september, til Jan Block 29670609 eller Lars Jønsson 40115967

Pris kr. 50,00 pr. person for mad og drikke

 


 

MAJ

Arrangements siden 2009-2010 er klar..

Alsønderup jagtforening er klar til forårets og sommerens spændende aktiviteter.
Vi har lagt de nye arrangementer på hjemmesiden, se under arrangementer.
Der er planlagt tur til Københavns skydebaner på Amager, så man kan få indskudt til
Bukkejagten, der er planlagt fælles tur i skoven med grill for, at hører nattergalen, denne tur er
og ændret, da Havørnen har slået sig ned i Nejede Vester skov og skoven derfor er delvis lukket
for offentligheden. Sidste nyt om denne tur og tilmelding se under arrangementer.

Bestyrelsen har igen i år besluttet, at der vil blive udsat fasaner i sognet, til glæde for alle.
Som man kan se under arrangementer, så vil der til efteråret blive ture til Søborg Sø for, at skyde
Lerduer. Hvis opbakningen er tilstede, så vil der være afgang hver onsdag (samkørsel) til dette.


FEBRUAR

Rævegravsjagt, dog ingen ræve hjemme.

Diverse arrangementer, se efter for datoer.
Rævegravs rensere søges til forårsrengøring.
JKF møde i det grønne råd.
 

NOVEMBER

Fasanerne var
på Bøgebakke.
Diverse arrangementer, se efter for datoer.
Rævegravs rensere søges.

SEPTEMBER

Fasanerne er sat ud fra voileren på Bøgebakke
Knæk og Bræk på andejagten d. 1 september.
Rævegravs rensere søges.

MAJ 2008

Alsønderup Jagtforening ”bugner” af aktiviteter sommeren over...

Hvor mange af os har egentlig seriøst taget en morgenstund, hvor vi har taget ud for, at opleve det rige fugleliv, der er om morgenen. Mange af os har siddet en tidlig morgen på bukkejagt og nydt fugleliv og natur, men kender vi alle fuglene ?

Nu er muligheden her for at få sat navn på de forskellige fugle og deres historie.

Masser af gode ture sommeren over...


MARTS 2008

Vildtudbytteindberetning, HUSK det nu.

JANUAR / FEBRUAR 2008

Godt nytår til alle.
Jægeraften med mad.
Elgskydebane hos Thorkild
.
 


2007...

DECEMBER 2007

Drivjagt i Store Dyrehave.
Mine naboposter.
En smule hvid skovbund efter nattens lette snevejr

 

OKTOBER 2007

Drivjagt i Alsønderup Sogn.
Her blev både set Sneppe, Ræv, Råvildt og Fasan.
En god jagtdag blev afsluttet med parade og flot hornblæsning

 

SEPTEMBER 2007

Duejagten nærmer sigBukkejagten er ved at slutte.

Generalforamling
Aktivitets udvalg
 

Forside Maj 2007

JULI 2007

Bukkejagten er ved at slutte.

Tur / Famlie udflugt til skovridderboligen (Jesperhus)
-med grillet laks...

Forside Maj 2007

MAJ 2007

Bukkejagten nærmer sig
JAGT nAturligVIS lukker

 

MARTS 2007

Ny bestyrelse
Formanden forlader ASJF.DK

Forside Februar 2007

FEBRUAR 2007

 

Forside Januar 2007

JANUAR 2007

 


2006...

   
Forside December 2006

DECEMBER 2006

 

Forside November 2006

NOVEMBER 2006

 

Forside Oktober 2006

OKTOBER 2006

 

Forside September 2006

SEPTEMBER 2006

 

Forside Maj 2006

MAJ 2006
Bøgen springer ud
Der må ske noget!

Husk at skyde din riffel ind
 

Forsideapril 2006

APRIL 2006
Fugleinfluenza i området

Fungerende Formand for Jægerforbundet Jens Hangaard

Sneen smelter
 

Forside marts 2006

MARTS 2006
Regionsmøde i region 13
.
Kristian Ravnskjær ikke kommer tilbage som formand.
Husk at I stadig skal fodre vildtet, det kommer jer selv til gode
i den sidste ende
.

Forside februar 2006

FEBRUAR 2006
Dagene bliver lysere.
Ny formand i Danmarks Jægerforbund?.
Fodre småfuglene.

Forside januar 2006

JANUAR 2006
Meget omtale af Danmarks Jægerforbund.
Glæde os over at jagtmarkerne er sneklædte.
Rigtigt godt jagt år 2006 samt et godt nytår.


2005...

DECEMBER 2005
Problemer i vores eget jægerforbund.
Opdræt af fasaner.
God jul.

NOVEMBER 2005
Bladene sidder stadig på træerne.
Regions formand, har måtte frasige sig sit erhverv
jæger-natur-miljø samt ikke venlig stemte natur organisationer.

OKTOBER 2005
1 Oktober går JAGTEN.
Duejagten er god i år, siger kendere.
Det er her vi skal ind og have medbestemmelse.
Anskydningerne på råvildt er ikke større end på fasan eller ænder.

SEPTEMBER 2005
Er det ikke det vi alle har sukket efter?.
Det er her vi skal ind og have medbestemmelse.
Så jagten kan bestå for vores børn og børnebørn.

De første 12 forsider har allerede været vist ! se nedenfor...

JUNI - JULI - AUGUST 2005
Sommeren lader vente på sig
.
Kig dig godt for før kuglen rammer en spidsbuk
.
Råvildtbestanden er jeres ansvar.

Ny formand konstitueret for region 13.

Maj 2005
Skoven springer ud og alt bliver grønt.
Fasan
kyllingerne skal udsættes.
S
idste år I bestod riffelprøven?
Der er nok der kikker på os

April 2005
Foråret er på vej.
Gode riffel skydebaner i
Nordsjælland.
Træn og bliv fortrolig med jeres riffel før bukke premieren.

Marts 2005
"Nu snorker du igen!" -spøg til side.
Ræveskab findes også i Nordsjælland.
S
til ikke bare jeres jagtvåben i våbenskabet.

Februar 2005
Landbruget idag er meget moderniseret.
6-pilot projekter er udlagt allerede.
Stå sammen om dette fællesprojekt.

Januar 2005
Farvel til jagtåret der gik.
Færre anskydninger.
Næsten de bedste i verden.

December 2004
Jagtåret går på held
Kronvildtjagt.
Sverige er et godt vinterjagt sted.

November 2004
Rævejagt på fri bane.
Jagtforum.
Ræveskab og jagthundene.
Chance for jagt i statsskoven.

Oktober 2004
Agerhønse jagt.
Oplevevelser med sin jagthund.
Sikkerhed, pas godt på jer selv.

September 2004
Ifølge statistikken er det også i denne tid, vi ser de fleste vådeskuds ulykker.
Jagttiden for kronhjort, hind og kalv er ændret i Nordsjælland til
perioden d. 16. – 31. November
.
Arkiv med tidligere forsider, tilgængelig fra menuen.
Generalforsamling, og valg til denne.

August 2004
Den anden forside siden hjemmesiden gik i luften.
Forårs bukkens held.
Mit første afrikanske trofæ.

Juli 2004
Foreningens første forside.
En verden tæt på